Erhvervsmægler med speciale i køb og salg samt rådgivning vedr. investeringsejendomme
SitemapGo to english version

Ejendomssalg og -investering

DN Erhverv - Erhvervsmægler med speciale i køb og salg samt rågivning vedr. investeringsejendomme

Ejendom i Ny Adelgade solgt for boet efter Correll Ejendomme

Magasinet Ejendomme 12.04.2010

Læs som pdf

DN Erhverv har solgt to mindre ejendomme i Ny Adelgade i det centrale København for konkursboet efter Correll Ejendomme, hvor advokatfirmaet Plesner er kurator.

- Der har været utrolig stor interesse for ejendommene på grund af deres beliggenhed og det er vores helt klare opfattelse, at folk er blevet mere fokuseret på beliggenhed og det de foretrækker, er København K., derefter følger København Ø, Frederiksberg C, Hellerup og så resten af Frederiksberg, siger direktør Jakob Dalhoff, DN Erhverv. Salget er endnu et eksempel på, at de rigtige ejendomme nu begynder godt at kunne sælges. Men også på, at efterspørgslen er meget fokuseret.

- De øvrige områder i København er der mange investorer, der ikke vil røre ved, og dem der vil – vil have et afkast, der er cirka 0,5 - 1,5 procentpoint højere, siger Jakob Dalhoff.

De to solgte ejendomme, som er blevet solgt fra Correll-boet er Ny Adelgade 3, der blev handlet til cirka 23 millioner kr., mens Ny Adelgade 6 blev handlet til knap 13 millioner kr. Ejendommene var ifølge ejendomsvurderingen 2008 vurderet til 36,5 og 24,4 millioner kr.